SPAGHETTI MED PEBERFRUGTSDRESSING & TOPPING
- abuaket
- 10. feb. 2017
- 1 min læsning
En simpel og lækker ret der kan nydes til frokost eller aftensmad.. eller hvornår man nu lige ønsker at guffe den i sig. Vi har brugt noget meget fancy 'spelt spaghetti med tang' for at pifte retten lidt op, hvilket sagtens kan erstattes med frisk pasta, klassisk spaghetti eller lignende. Peberfrugtsdressingen gør hele forskellen i denne ret - den har en kraftig, lækker og cremet smag, der forvandler en ellers meget simpel ret til det ekstraordinære! Du kan toppe retten med lige hvad du vil, vi har givet lidt idéer nedenunder.

Denne opskrift serverer 4 portioner.
INGREDIENSER: .
250 g spaghetti - frisk pasta eller lign. (hvis du bruger frisk pasta er det nærmere 500 g)
Dressing: 3 store peberfrugter
2 dl hakkede soltørrede tomater
2 dl plantemælk*
1 dl frisk persille
6 spsk ketchup
2 spsk røget paprika
1-2 tsk stødt chilipulver
1-2 fed hvidløg
Saften fra 1 citron Redskab: Fodprocesser eller stavblender.
Forslag til topping: Sprøde tofu-bites - find opskriften her Baked beans
Avokado Hakket spinat Frisk persille *Vi har brugt smagsneutral sojamælk. FREMGANGSMÅDE.
1. Opvarm ovnen til 180 grader. 2. Start med at følge opskriften til sprøde tofu-bites her. 3. Skær peberfrugterne i aflange stykker, og varm dem ved 180 grader i ca. 15-20 min.
4. Sæt vand over til pastaen.
5. Lav dressingen ved at putte de grillede peberfrugter og resten af ingredienserne ned i en foodprocessor til det har den ønskede konsistens. Du kan vælge at spise den kold, eller varme den op.
6. Kog pastaen, og forbered toppingen imens. GOD FORNØJELSE /Anita & Tobias
Comments