FRISKE SOMMERRULLER MED PEANUTBUTTER DIP
- abuaket
- 12. feb. 2017
- 2 min læsning
Friske sommerruller - ohh yeeeeesss! Med peanutbutter dip - endnu mere yeeeees! Det er en af vores livretter herhjemme og vi laver det tit med de grøntsager vi lige har i køleskabet. Ikke nok med at sommerrullerne smager godt så er de hurtige og lette at lave, eller ja når man lige lærer teknikken så kører det.. ;-)
På billederne nedenunder har vi for opskriftens skyld lavet alle rullerne i forvejen. Meningen er egentlig at det skal være et hyggeligt og langvarigt måltid, hvor man samler fyldet i rullerne imens man sidder og spiser ved bordet. I denne opskrift vil vi give inspiration til fyld, vi er specielt vilde med sprøde tofu-strimler og peanutbutter dip (selvfølgelig)!


Denne opskrift serverer 16 forårsruller hvilket var nok til 2 personer.
INGREDIENSER:
16 ark rispapir
Peanutbutter dip:
4 spsk soyasauce
4,5 spsk peanutbutter
2 tsk ahornssirup
2 tsk chiliflager
2 tsk fint revet ingefær
1-2 presset fed hvidløg Saften fra 1 lime 1 dl vand
Forslag til fyld:
Tofu-strimler - find opskriften her
Peberfrugt
Spinat
Hjertesalat
Limesaft Avokado
Gulerødder
Rødkål
Mango
Bredbladet persille Koriander
Peanuts Appelsiner Tilbehør:
Soyasauce & wasabi
Sur-sød chilisovs
FREMGANGSMÅDE:
Forberedning:
1. Start med at lave de sprøde tofu-strimler (de kan undlades hvis aftensmaden skal gå lidt hurtig). 2. Ingredienserne til peanutbutter dippen blandes sammen i en skål og piskes med en el-pisker. Ejer de en minihakker kan de blot smide alle ingredienserne i den istedet.
3. Skær grøntsagerne i stimler. 4. Forbered et fad med KOLDT vand der er stort nok til at rispapiret kan ligge i.
Fremgangsmåde ved spisebordet: 1. Udblød et stykke rispapir ad gangen i 10-15 sekunder til det bliver fleksibelt at arbejde med. Tag det forsigtet op og placer det på et skærebræt eller tallerken hvor det kan foldes helt ud.
2. Placer det ønskede fyld midt på den nederste halvdel af rispapiret.
3. Fold først bunden af rispapiret henover fyldet. Derefter foldes siderne indover og rul til sidst de halvt indpakkede grønsager stramt sammen. 5. Forstod de ikke det ovenover? Så er der heldigvis videoer på youtube der kan illustrerer det. ;-)
4. De kan vælge at skære rullerne midt over eller spise dem som en hel rulle.
God fornøjelse!


Comments